Hvor kommer vinen fra?

Når man sidder og drikker en god vin, har tankerne det med at flyve vidt omkring, og det skulle da undre mig, hvis jeg er den eneste som har tænkt over, hvor de fantastiske druer, som har lavet disse vine er avlet. Det kunne jo være interessant, hvis man én dag skulle have lyst til at tage på en vinrejse omkring på kloden.

De fleste vine har navn efter deres druesort og hjemstavnen, f.eks. er ”Camigliano Brunello di Montalcino” lavet af Brunello druen, og produceret lige udenfor Montalcino.

I samarbejde med en god ven, som arbejder hos Vinmagasin.dk har jeg gjort lidt research – og her kommer en oversigt over nogle af de bedste druer og hvor de stammer fra:

Brunello

Brunello druen kommer fra Brunello di Montalcino-distriktet i Toscana, Italien. Dette område er kendt for denne drue, pga. deres restriktioner. Det er nemlig kun denne drue, som er tilladt at avle i dette distrikt. Druen er meget mørk, hvilket giver vinene en meget rød, næsten sortlig farve. Disse vine modner meget langsomt og har derfor en lang levetid. Disse vine kan godt bruge mange år, på at nå deres optimale punkt og når det sker, er det klart en af Italiens, hvis ikke verdens bedste vine.

Bordeaux-druerne & Merlot

Den Franske drue Merlot, som især har reddet på en succesbølge siden 90’erne, stammer fra Frankrig, nærmere i Bordeaux distriktet, som især har været kendt for Bordeaux-druerne, som er gode til at blande med. Hvis man tager til byerne St. Emillion og Pomerol, bliver der lagt meget vægt på Merlot druen og der bliver produceret fantastiske vine.

Merlot-druen bliver ofte blandet sammen med de andre Bordeaux druer, hvilket ofte giver nogle lidt tynde vinde. Merlot vinen er medium-fyldig med smag af bær (dog siger nogen at de kan smage chokolade). De fleste vælger dog at blande den med andre vine som f.eks. Cabernet Sauvignon, som både giver farve og fylde.

Pinot Noir

Denne drue kommer også fra Frankrig, nærmere sagt fra Bourgogne. Det er en meget følsom drue, hvilke kan give nogle forfærdelige skuffelser, men ikke mindst også give nogle af de bedste vine. Det kommer selvfølgelig helt an på hvilken ”opvækst” druen har haft, altså hvordan klimaet har været, det forgangne år. Den bliver derfor også kaldt for den sværeste drue at dyrke. Dette stopper desværre ikke efter dens transformation til vin, der fortsætter besværlighederne bare.

Det er den traditionelle drue i distriktet Bourgogne, men også i Champagne, hvor den bliver faktisk også dyrket i Champagne, selv om de klart er mest kendt for deres champagne. Den bliver dyrket mange steder, da dens besværlige temperament, men fantastiske smag (når det lykkes) gør den til en eftertragtet sag.

Chardonnay

Tja, Chardonnay druen bliver faktisk produceret i godt hele verden, da den er dronningen over hvide druer, da den er nem at håndtere, samtidig med at den giver en fantastisk hvid vin. Da den bliver produceret så mange steder, er udbuddet altså større end efterspørgslen, dette betyder at mange har brugt den til at lave meget billige vin, hvilket jeg gerne vil anbefale at man holder sig fra, da mange af dem godt kan smage ”falsk” og dårligt.

Du kan læse meget mere om de enkelte druer på Vinlex.dk.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *