Fest i det fri – Det skal du huske…

Fest i det fri – Det skal du huske…

Kigger du ud af vinduet i dag, den 27. januar 2014, vil du sikkert undre dig over, hvordan jeg mon kan tænke på havefester. Sneen dækker græsset og den iskolde vind slår mod ruden – men netop dérfor synes jeg, at det er en god dag at tænke sig frem til sommermånederne og årets havefester. I dag ser jeg på, hvad der skal bruges, når vi holder fest i haven.

Ude godt men hjemme bedst

Når der skal holdes fest i det fri, er det altid bedst (læs: nemmest) at arrangere festen i sin egen have. Her råder du selv over al pladsen, ved hvor der er læ, sol og varme – og du bestemmer selv, hvornår festen starter og slutter. Inviterer du gæster til en sammenkomst i f.eks. Kongens Have i København, kan du være sikker på, at der vil være en masse eksterne faktorer, du har glemt, eller slet ikke haft mulighed for at forudse. Måske havde en anden forsamling planlagt at slå deres telt op samme sted, måske træner det lokale fodboldhold op ad pladsen, I vil ligge på, eller måske har en flok unge drenge besluttet sig for at høre techno-musik på deres medbragte ghettoblaster… Har du ikke selv en have, kan du måske få lov at holde din fest hos familie eller venner, som har en have? Og husk også, at levende musik er fedt til en fest – måske skal du vælge de rette musikinstrumenter ved samme lejlighed.

Gæsteliste og invitationer

Når du har fundet et sted at holde festen, skal du så småt begynde at tænke på, hvem som skal med til din fest. Du kan selvfølgelig vælge at oprette en åben festinvitation på Facebook og så bare vente at se, hvem der kommer – men den chance turde jeg ikke tage. Gør dig nogle tanker omkring de personer, du ønsker skal komme til festen – og skriv så en personlig besked til dem. Du behøver ikke købe kuverter og frimærker: hér kan Facebook være fint nok – men husk for guds skyld at skriv personligt – og sørg for at fortælle, hvorfor du netop vil have modtageren af beskeden til at komme til festen. En anden ting, du er nødt til at skrive i invitationen, er en S.U. dato. Sæt gerne denne dato til at være i god tid før festen – men heller ikke flere måneder før, så gæsterne ikke har en chance for at planlægge forud.

Planlægning af indkøb

Når dine gæster begynder at melde tilbage, og du får et indtryk af, hvor mange I bliver, skal du til at planlægge indkøb. Det allerførste, du skal gøre op med dig selv, er, om du vil købe eller leje et telt. Vælger du at købe, kan du selvfølgelig bruge det i mange år frem, hvis ikke du ødelægger det under festen eller ved op- eller nedtagning, mens du ved en professionel teltudlejning får alting leveret, sat op og pillet ned, uden at du behøver at røre en finger.

Foruden telte og pavilloner skal du gøre op med dig selv, hvem der skal stå for maden. Vil du selv sørge for det hele, vil du købe det udefra, eller skal folk selv have mad med? Alt efter hvad du vælger, skal indkøbslisten peges i den retning. Det billigste er selvsagt at  1) holde sammenskudsgilde, 2) lave maden selv og 3) købe mad ud af huset. Vælger du 3), sparer du dog en masse tid, og du ender ikke med at have en masse ting stående, som du måske ikke får spist. Husk altid at tænke dét med.

Husk også en god trådløs mikrofon som for eksempel disse – det er godt til taler og konferencier!

Vær en god vært

Når alt er købt, maden er på plads og teltet sat op, skal du huske at slappe af og være en god vært. Der er ikke noget værre, end når man som gæst har en vært flyvende omkring sig hele tiden, som ikke kan hverken smile eller sige hej pga. stress. Læn dig tilbage og stol på, at det hele nok skal gå. Det gør det som regel. Og husk også, at det er muligt at tage for eksempel et SMS lån, hvis du mangler penge til festen.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *